Spørgsmål: Hvilke fordele giver en salgsautomat i landbruget?
-
„Uanset om det er diesel, strøm, gødning eller maskiner… alt bliver dyrere.”
-
„Vi producerer fødevarer af høj kvalitet, men når alt er betalt, er der nogle gange næsten ingenting tilbage.“
-
„Der kommer hele tiden nye regler og krav om dokumentation. Man føler, at man bruger lige så meget tid på kontoret som på marken. Og især i høsttiden mangler der alligevel ofte folk.“
Lyder det bekendt? Stigende omkostninger, dårlige avancer og mangel på tid til salg: Det er blot nogle af de grunde, der allerede har fået adskillige landmænd til at opstille en gårdsautomat. Vi har spurgt vores Marktbox-operatører: Hvorfor besluttede de sig for det? Hvilke fordele giver en salgsautomat især for direkte afsætning i landbruget? Og kan det i sidste ende virkelig betale sig?
Tiderne skifter: Hvad optager landmænd i dag?
Man behøver ikke at eje en gård for at konstatere: landbruget forandrer sig. Hvor der før i tiden var mindst én gård i næsten hver landsby, står staldene i dag ofte tomme. At gå gennem landsbyen med en tom mælkejunge og vende tilbage med en gammeldags kande fuld af frisk mælk – det er minder, der for længst samler støv på museet. Færre og dermed større bedrifter dominerer markedet – og prisen. Enorme marker præger landskabet. Samtidig er landbrugets værdi for os alle umådelig. For maden på bordet skal jo komme et sted fra. Og helst ikke bare fra 'hvor som helst'. Men fra gården lige om hjørnet. For at gårdene kan drives rentabelt, må de gå nye veje.
Vi ville vide det helt præcis: Hvad optager landmænd i dag? De Marktbox-operatører, vi har interviewet, fortæller især om følgende store udfordringer.
Klimaforandringer og vejrets luner
For Dagmar Diers fra Hof Moorfreude spiller “den globale opvarmning” helt klart en stor rolle.
Snart er det for tørt, snart hærger skybrud og storm markerne. Ekstremtilfældene tager til. Hvor stor en høst kan vi forvente? Hvornår skal afgrøderne i hus? Klimakrisen gør planlægningen stadig sværere.
Alt bliver dyrere
Andrea Huber ser “stigende omkostninger” som et stadig større problem. Klart nok – jo mere jeg skal investere, jo mindre overskud er der i sidste ende til mig. For forbrugerne er kun i begrænset omfang villige til at betale højere priser, når discountbutikker og supermarkedskæder lokker med betydeligt lavere tilbud. Prisstigningerne rammer alle områder: fra brændstof over gødning og såsæd til nye maskiner. Og hvis disse højere omkostninger i sidste ende ikke afspejles i højere salgspriser, er der i sidste ende stadig mindre tilbage til gårdene.
Tid er en mangelvare
Der er næppe nogen hverdag, der bliver så romantiseret som livet på en gård. Men landbrug er ikke et 9-til-5-job. Dyr, vejr og sæson dikterer tempoet. Og ofte bæres det hele af få personer. Personale? Det er der ofte ikke økonomi til, og det er i forvejen svært at finde. Især i høsttiden ville mange landmænd sikkert ønske, at de kunne dele sig i fire. Og så ovenikøbet stå regelmæssigt i gårdbutikken eller på markedet? Det ville kræve, at døgnet havde mere end 24 timer. Netop i gårdbutikken forventer kunderne åbningstider, som de kan stole på. Men hvis vejret truer med at skifte, skal høsten i hus nu. Og ikke først efter lukketid. Købestærke udflugtsgæster, der udnytter det gode vejr, står så foran lukkede døre.
Fra marken til skrivebordet
Vi hørte også om “stigende bureaukrati og overvågning” i vores undersøgelser. Forventningerne til dyrevelfærd og miljøbeskyttelse stiger. Ofte selvfølgelig med rette. Samtidig mangler der ved mange nye krav ofte forståelse for, hvordan landbrug i virkeligheden fungerer. Den bureaukratiske indsats kræver desuden tid, som så mangler på andre områder som f.eks. afsætning og salg.
Er billigst altid bedst?
“Indtægterne falder, fordi fødevarer hele tiden skal være billigere.” (Andrea Huber) Folk er stadig mindre villige til at VÆRDSÆTTE fødevarer og betale den tilsvarende pris. Det er for nemt at gå i discountbutikken og række ud efter det billigste produkt.
Voksende konkurrence og prispres
"Vi er desuden underlagt de få store detailkæders vilkårlighed i prissætningen, når vi sælger gennem grossister.” (Andrea Huber)
Traditionelle bedrifter her i landet kan simpelthen ikke følge med discountpriserne. De løbende omkostninger til produktionen er for høje. Den udenlandske konkurrence, der producerer billigere, bliver stadig større. Alligevel er gårdene nødt til at tilpasse deres priser til denne konkurrence for at kunne være med. I sidste ende bliver en stor del af fortjenesten på vejen fra marken til slutforbrugeren hængende hos grossisten. Konsekvensen: Mange bedrifter kæmper for at forblive rentable. Hvis de solgte direkte til kunderne, ville en betydeligt større del af værditilvæksten blive på gården. Men så er vi tilbage ved tidsproblemet.







